Øvet efterfødsel
Hvornår bliver man egentlig færdig med at træne sin krop op efter fødslen?
Efter flere forespørgsler kommer her det øvede efterfødselshold som er for dig, der har gået på efterfødselsholdet og ønsker at fortsætte træningen.
Du har også mulighed for at deltage på holdet hvis du selv er gået lidt i gang med at træne efter fødslen men har lyst til at gå på et hold der tager hånd om at du har født og hvor bækkenbundstræning er en integreret del af træningen.
OBS - Hvis du ikke har gået på vores efterfødselshold er det en forudsætning for deltagelse på dette hold, at du booker en individuel fysioterapi konsultation inden opstart (prisen er 750 kr.)
Babyer er velkomne - der er plads til at pusle og give mad - og hvis de sover kan de stå foran vinduerne.
Prisen er 1200 kr. for 6 gange á 1 times varighed på små hold med max 5 deltagere.
Hør hvad tidligere deltagere fortæller
"Alle nybagte mødre bør forkæle sig selv med efterfødselstræning hos Barselshuset. Det er det perfekte åndehul i barslen, hvor der er sat tid af til at fokusere på mors velvære og styrke af kroppen. Og man introduceres til en måde at træne bækkenbund og mave som faktisk er til at gøre anvendeligt hjemme. Jeg har både taget efterfødselstræning og øvet efterfødselstræning - ja faktisk tog jeg hele 3x øvet efterfødselstræning da det lige var det, min morkrop havde behov for." - Louise, deltager på både efterfødselstræning og øvet efterfødselshold.