Fertilitetsfremmende fysioterapi
Det kan være rigtig hårdt at kæmpe med fertilitetsproblemer. Her kan du møde andre med samme problematik og træne på et lille lukket hold med op til 5 deltagere.
En træningsseance består af en træningsdel med fokus på at styrke og bevæge din krop godt igennem, og derefter vil du få viden om forskellige emner der relaterer sig til fertilitetsproblemer, som:
- Livmoderens bevægelser
- Stress og nervesystemets påvirkning
- Kropsholdningens betydning
- Kost og motion
- Bakterielle ubalancer
- Arvæv og dets betydning for de reproduktive organer.
Der er altid god tid til spørgsmål og til erfaringsudveksling og sparring med hinanden.
Holdet er for dig der:
- Ønsker at styrke din fertilitet
- Er i medicinsk behandling og ønsker at klargøre og styrke kroppen bedst muligt
- Har PCO
- Er ufrivilligt barnløs
Træningsøvelserne er baseret på Mojzisova-metoden, som er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut Ludmila Mojzisova.
Prisen for seks holdgange af 90 minutter er 1795 kr.
Her kan du se vores kommende hold i fertilitetsfremmende fysioterapi
Hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om holdet er noget for dig - så kontakt os gerne på 6066 2155 eller send os en email på [email protected]